Jeg vil gerne ansætte en grænsependler

Hvis du er interesseret i at ansætte en medarbejder fra den anden side af grænsen, eller have hjælp til international rekruttering kan vi hjælpe dig.

Indhold

    Vi får mange henvendelser fra borgere og virksomheder. For at du ikke skal henvende dig forgæves, har vi stillet nogle kriterier op for hvornår vi tror, at vi kan hjælpe dig.

    Først og fremmest skal du vide hvordan vi grundlæggende arbejder:

    • Vi formidler kun fuldtids stillinger (mere en 30 timer ugen).
    • Lønnen skal være konkurrencedygtig i henhold til overenskomsten i både Danmark /Tyskland.
    • Vi formidler alle kandidater på begge sider af grænsen.
    • Vi glemmer dig ikke – vi kontakter dig så snart vi har den rette medarbejder. Lykkes det ikke inden for den aftalte tid, at finde en egnet kandidat kontakter vi dig.

    Hvis du er interesseret

    Hvis vi skal hjælpe dig med at finde den rigtige kandidat er der nogle ting du skal være opmærksom på og som vi gerne hjælper dig med:

    Sprog:

    Det er ikke sikkert din nye medarbejder er så god til sprog - gør dig klart hvordan niveauet skal være.

    Kultur:

    Når du ansætter en ny medarbejder, så er der kulturforskelle. Derfor læg en plan for hvordan din nye medarbejder får en ordentlig velkomst og bliver godt integreret på din virksomhed. Ellers har du ikke vedkommende særlig lang tid - der er konkurrence om arbejdskraften.

    Bureaukrati:

    Alle offentlige myndigheder vil gerne hjælpe, men bureaukratiet er forskelligt fra land til land. Vær klar over, at du kommer til at skulle hjælpe din medarbejder. Heldigvis er der råd at få hos Infocenteret, find deres hjemmeside her: www.pendlerinfo.org.

    Tyskland:

    Vi kan lede efter kandidater for dig, eller du kan vælge at slå stillingen op på det tyske jobnet.
    Hvis du vil have stillingen på det tyske jobnet er der en formular du skal udfylde og sende til os, så skal vi nok tage os af resten, sammen med Bundsesagentur für Arbeit i Flensborg. Formularen finder du her.

    Danmark:

    Vi kan lede efter kandidater for dig eller du kan vælge at slå stillingen op på jobnet.dk.
    hvis du vil have stillingen slået op på jobnet.dk. så kontakt os så skal vi nok hjælpe dig.

    Vi har løbende ca. 300 pers. i vores databank, hvor der årligt bliver formidlet 80-100 pers. Så chancen er stor for at vi har den rigtige kandidat til dig!

    Søger du job eller medarbejder?

    Kontakt Rekrutteringsmanager hos JobGateDenmark:

    Maria Petersen Heesch
    JobGateDenmark@aabenraa.dk

    Padborg Transportcenter

    Sidst opdateret: 6. februar 2024